Adventsrejse til Prag - 4 dage/3nætter
Udskriv printervenlig PDF-version
I Prag gør man virkeligt noget ud af julen i december måned. I byens gamle bydel er der pyntet op til jul og på de kendte pladser er indrettet julemarkeder. Prag er således kendt for at byde på de smukkeste og mest romantiske kulisser til et julemarked – uanset hvor det er i den gamle bydel på begge sider af Moldau.
På markederne finder vi alt hvad man kan ønske sig af tjekkiske specialiteter, øl, husflid, rødvinstoddy osv. Derudover byder byens mange butikker på mulighed for gode indkøb af julegaver – og prisniveauet i Prag er stadig lavt set med danske øjne.
I Prag er historien altid nærværende, når man færdes i gaderne, hvor Tycho Brahe, Mozart og Kafka har gået - ligesom kulturlivet trives i bedste velgående.
Under opholdet bor vi på et centralt placeret 3-stjernet hotel beliggende få hundrede meter fra Wenzelspladsen – dvs. i gåafstand til det meste af byens gamle centrum.
I vort program tilbyder vi det bedste og vigtigste af byen ved juletid, men der bliver også lejlighed til at dyrke sine egne interesser. I flere kirker opføres kortere, klassiske koncerter, ligesom Nationalteatret byder både på opera og ballet for dem, der måtte nyde dette. Der er masser at tage sig til i Prag og vi glæder os til at byde Dem velkommen til Den Gyldne Stad.
Pris pr. per. v. min. 25 deltagere:
- Fra København: 3.995,- kr.
- Fra Billund: 4.545,- kr. Tillæg for enkeltværelse: 450,- kr.
Grundprisen inkluderer:
- Flytransport København el. Billund-Prag/retur inkl. 15 kg bagage
- 3 overnatninger inkl. halvpension
- Alle transfers og udflugter med lokal guide
- Dansk rejseleder
- Alle obligatoriske afgifter
Grundprisen inkluderer ikke: Yderligere måltider, entreer og lign.