Budapest, Bratislava og Prag 16.-21. april 2023
Med Henrik Bach Mortensen til
Budapest, Bratislava og Prag
16.-21. april 2023

Mange af os husker EU-topmødet i København i 2002, hvor EU's stats- & regeringschefer under ledelse af Ander Fogh Rasmussen bød de østeuropæiske lande velkommen i EU med virkning fra 2004. Næsten 15 år efter Murens fald blev det meste af Europa forenet i EU. De 3 lande havde tidligere tilsluttet sig NATO i 1999.
Siden da har ”de nye medlemslande” fundet sig til rette i EU og NATO – eller har de? På denne rejse vil vi forsøge at tage pulsen på den politiske situation i et par af de EU-lande, der har haft det lidt svært med at indordne sig under fælles regler og leve op til de principper, som gælder for en europæisk retsstat.
Ungarn var de første til at åbne et hul i jerntæppet op til Murens fald i 1989. I dag på 13. år ledes Ungarn af nationalisten Viktor Orban. Han startede sin politiske karriere som sekretær hos ungkommunisterne og har i dag stadig særlige relationer til Rusland
Tjekkoslovakiet blev i 1993 delt i henholdsvis Den tjekkiske Republik og Slovakiet – ikke fordi befolkningen ønskede det men mere pga politiske uoverensstemmelser mellem de politiske ledere. Slovakiet var den fattige lillebror og mest skeptisk i forholdet til EU. Det har langsomt ændret sig til det bedre – stadig lillebror men ikke så fattig!
Nogle af Tjekkiets ledende politikere har over de senere år haft et anstrengt forhold til den europæiske familie. Republikkens første præsident, Vaclav Havel, var meget pro europæisk, men siden har nationalismens vinde også blæst i Tjekkiet – dog ikke i samme spektakulære omfang som i Ungarn.
Vi tager den politiske temperatur i de 3 lande med besøg og møder med lokale parlamentarikere og danske udsendte. Hvad er den politiske dagsorden og kan vi forstå deres baggrunde? Det er det, denne rejse drejer sig om.
Som afslutning på vores rejse tager vi tilbage i tiden før murens fald. Vi besøger det tidligere Stasi-hovedkvarter i Dresden, der både var hovedkvarter og fængsel i datidens mest gennemkontrollerede samfund. Det var i Dresden (og Leipzig) demonstrationer i sommeren 1989 satte gang i udviklingen, der førte til Murens fald i november 1989.

Søndag d. 16. april
Kl. 17.30 - Mødetid Københavns Lufhavn, terminal 2
Kl. 19.30 - Afrejse fra København med Norwegian mod Budapest
Ca. 21.15 - Ankomst Budapest Ferihegi Lufthavn
Efter udlevering af bagage bustransfer tíl Budapest centrum for hotelindkvartering,
Mandag d. 17. april
Kl. 09.00 - Byrundtur med dansktalende guide, hvor vi ser både Buda og Pest. Rundturen sluttes af med fælles frokost.
Kl. 14.00 - Besøg på Danmarks Ambassade i Ungarn. Hvad er deres vurdering af de økonomiske og ikke mindst politiske udsigter for Ungarn. I forholdet til EU?
Herfra videre til den centrale markedshal – en af Europas største og flotteste markedshaller, hvor man kan købe næsten alt det, man (ikke) behøver.
Kl. 17.00 - Retur til vort hotel.
Aften - Til fri disposition – der findes mange restauranter i nærheden.


Tirsdag d. 18. april
Efter morgenmaden forlader vi vores hotel og kører til det ungarnske parlament, hvor vi møder medlemmer fra Momentum, Venstres søsterparti. Udover en orientering om den politiske situation i Ungarn får vi en rundtur i og omkring Parlamentet i centrum af Budapest.
Ca. 12.00 - Forlader vi Budapest med kurs mod Bratislava med frokostpause undervejs.
Ca. 15.30 - Ankommer vi til Sviaty Jur, en lille by i Prezinok distriktet nordøst for Bratislava. Slovakkerne er i nabolandene kendt for deres vine – nye dråber for os nordboere. Vi besøger en vingård og hører om og smager på deres produkter.
Ca. 18.00 - Ankomst Bratislava – hotelindkvartering.
Kl. 19.30 - Middag på restaurant nær hotellet.
Onsdag d. 19. april
Efter morgenmaden pakker vi vores bagage i bussen inden vi går til det slovakiske parlamentet også
kaldet Nationalrådet. Bygningen stammer fra kommunisttiden, hvor slovakkerne havde deres eget
slovakiske nationalråd. Her møder vi repræsentanter for Progresívne Slovensko, Venstres søsterparti i
Slovakiet, der fortæller om deres syn på den aktuelle situation i Europa set med slovakiske øjne.
Herefter bliver der mulighed for at opleve Bratislavas centrum og spise frokost på egen hånd.
Kl. 14.00 forlader vi Bratislava med kurs mod Tjekkiet.


Tjekkerne er berømte for deres øl. Undervejs mod Prag gør vi stop i byen Humpolec, hvor vi besøger det
lille bryggeri Bernard og spiser aftensmad – 2 fluer med et smæk! Herfra videre til Prag med forventet
ankomst ca. 20.00. Indkvartering på hotel beliggende centralt i den gamle bydel.
Torsdag d. 20. april
Efter morgenmaden tager en lokal guide os med på gåtur gennem Prags gamle centrum og over
Karlsbroen til regeringskvarteret på den vestlige side af Moldau
Kl. 09.30 - Besøg på den danske ambassade i Prag med en orientering om ambassadens funktion og rolle – også i forholdet til dansk/tjekkisk erhvervsliv.
Kl. 11.00 - Besøg I det tjekkiske parlament (senatet eller deputeretkammeret), hvor repræsentanter fra bevægelsen ANO 2011 tager imod til den politisk orientering.
Ca. 13.00 - Besøg slut – herefter fælles frokost i nærheden.
Eftermiddagen er herefter fri til egne oplevelser i Prag
Aften - Mulighed for sejltur på Moldau inkl. middag – pris pr. person: 300 kr.


Fredag d. 21. april
Efter morgenmaden forlader vi Prag og kører til Dresden. Her besøger vi Gedenkstâtte Bautzner Strasse, der efter krigen var sovjetisk intserneringslejr for sidenhen at blive Statis hovedkvarter og fængsel i DDRS næststørste by. Vi får en rundvisning og hører om. hvordan liver var for anderledes tænkende.
Kl. 19.40 - Afrejse fra Berlin Brandenburg Airport med Easyjet mod København
Ca. 20.50 - Hjemkomst København
Ret til ændringer forbeholdes.
Priser pr. person:
Grundpris i dobbeltværelse — 8.895,- kr.
Medlemspris, medlem af Venstre — 7.995,- kr.
Tillæg for enkeltværelse — 1.790,- kr.
Tillæg for kuffert CPH-BUD/BER-CPH — 600,- kr.
Grundprisen inkluderer:
- Flytransport København-Budapest og Berlin-København inkl. håndbagage
- Bustransport hvor påkrævet
- 5 overnatninger inkl. morgenmadsbuffet
- 4 måltider som anført i program
- Faglige besøg og arrangementer
- Alle entreer
- Dansk rejseleder
- Alle afgifter inkl. dansk moms
Grundprisen inkluderer ikke: Drikkevarer og yderligere måltider.
Praktiske oplysninger
Tilmelding/betaling: Til Fogt Studie- & Grupperejser – nemmest på www.fogtrejser.dk/tilmeldingsblanket Find den ønskede rejse og udfyld blanketten. Som medlem af Venstre får du rabat på rejsen - husk at skrive dit medlemsnummer nederst på blanketten under ”Bemærkninger”.
Du er selvfølgelig også velkommen til at kontakte os telefonisk på tlf. 6914 1300 eller på mail til rejsmed@fogtrejser.dk.
Efter modtagelse af din tilmelding fremsender vi faktura på depositum, 2.000 kr. samt evt. sygdomsafbestillingsforsikring. Restbeløbet faktureres til betaling 61 dage før afrejsen.
Bemærk: Deltagelse forudsætter at deltageren er vaccineret mod COVID-19 og at alle lokale regler vedr. COVID-19 følges undervejs.
Rejseforsikring: Det gule sundhedskort dækker kun i Danmark. Rejseforsikring, der dækker sygdom og hjemtransport skal derfor tegnes inden afrejsen. Kontakt dit forsikringsselskab eller spørg Fogt Rejser. Det blå EU-sygesikringskort skal medbringes (gælder også i UK).
Flyrejsen: Ud- og hjemrejse er baseret på de flyafgange, der var tilgængelige december 2022. Der tages derfor forbehold for fly- og evt. efterkommende prisændringer.
Hotelkvalitet: Undervejs bor vi på gode, centralt beliggende 3-stjernede hoteller. Alle værelser med bad/douche, hårtørrer, sikkerhedsboks, radio/tv og wi-fi.
Indkvartering: Ønsker man som enerejsende at dele værelse med en anden, er dette muligt såfremt en anden enerejsende af samme køn har samme ønske. Ellers opkræves tillæg for enkeltværelse – også såfremt den ene af personerne melder fra pga. sygdom eller lign.
Rejsen gennemføres i.h.t. vore almindelige betingelser, der vedlægges faktura.
Fogt Studie- & Grupperejser, Vingevej 2, DK - 4760 Vordingborg
Tlf./Phone +45 69 14 13 00
E-mail: rejsmed@fogtrejser.dk - Web: www.fogtrejser.dk
CVR-nr.: 16212385 - Reg. Nr. 400 i Rejsegarantifonden