Harzen 2025

       

Med Olesens Busser og Fogt Rejser til

 

Harzen

25. - 29. august 2025

Udskriv printervenlig PDF-version

Harzen byder på alt, hvad hjertet kan begære for en vellykket ferie. Her er bjerge, dale, søer og floder, her er vidtstrakte skove og hyggelige byer. I det østlige Harzen bor vi i den smukke by Quedlinburg, kendt for sine mange bindingsværkshuse nænsomt restaureret efter genforeningen. I det vestlige Harzen kender mange til Goslar - den gamle kejserby, der rummer flere seværdigheder og ligeledes fyldt med pragtfulde bygningsværker.

Under opholdet bliver der lejlighed til at opleve det meste af Harzen – både i øst og i vest!

                                

Wyndham Garden Hotel Quedlinburg Stadtschloss er et 4* hotel indrettet i et gammelt slot bygget i slutningen af 1500-tallet. Efter forskellige funktioner i DDR-tiden blev slottet 2002-2004 nænsomt renoveret. Hotellet er beliggende i centrum, 5 min. gang fra Marktplatz. Alle værelser er med bad og toilet, radio og tv og wifi. På hotellet forefindes morgenmadsrestaurant, bar, salon og mødefaciliteter.

Pris: 5.445,- kr.

Program dag for dag

Mandag d. 25. august

Kl. 07.00        Afrejse fra Olesens Busser, Hobrovej 172, Støvring (mulighed for parkering). Undervejs mod Bramdrupdam mulighed for påstigning i.h.t. nærmere aftale. 

Kl. 09.30        Afrejse fra Forum Kolding, Nørreskovvej, Bramdrupdam (mulighed for parkering) Herfra via landegrænsen, Hamborg & Hannover mod Quedlinburg med passende pauser undervejs.

Ca. 18.00       Ankomst Quedlinburg. Indkvartering på Wyndham Garden Quedlinburg Stadtschloss.

Kl. 19.00        Middag på restaurant nær hotellet

Tirsdag d. 26. august

Morgenmadsbuffet på hotellet

Om formiddagen byrundtur til fods med lokal guide, der fortæller om den gamle bys historie fra år 922 og viser os nogle af byens 2100 bindingsværkshuse, der har fået byen på UNESCOS verdensarvsliste. Herefter tid til frokost på egen hånd.

Om eftermiddagen tager vi på udflugt til Rappbodetalsperre, Harzens største og Tysklands højeste dæmning, der opfylder 3 formål: Opdæmmer Tysklands største drikkevandsreservoir, beskytter landsbyerne nedenfor mod oversvømmelse og fremstiller strøm med vandkraft. Mulighed for en gåtur over dæmningen eller hængebroen opført ved siden af (6,50 € pp.)

                                

På vejen tilbage mod Quedlinburg gør vi stop ved de imponerende Rübeland drypstenshuler, hvor man på en 50 min. rundtur, ser hvor imponerende naturen kan tage sig ud under jorden. Denne tur inkluderer 300 trin – tilmelding nødvendig ved bestilling af rejsen (10 € pp.)
Aften        Middag på restaurant i gåafstand fra hotellet

Onsdag d. 27. august

Morgenmadsbuffet på hotellet
Som udgangspunkt er dagen hviledag, men…..

Om formiddagen tilbyder vi en udflugt til Wernigerode, der også er kendt for sin gamle bymidte fra middelalderen. Vi starter med et besøg på Schloss Wernigerode, oprindeligt en borg beliggende højt over byen – nu efter mange ombygninger og restaureringer et renæssanceslot. Tilmelding nødvendig ved bestilling af rejsen (10 € pp.). Ikke egnet for gangbesværede, der ganske gratis kan nyde omgivelserne, inden vi fortsætter til byens centrum, hvor der bliver frokostpause på egen hånd. Midt på eftermiddagen er vi tilbage i Quedlinburg.

Denne dag er middag om aftenen ikke inkluderet. Afprøv mulighederne i byen på egen hånd!

                             

Torsdag d. 28. august

Vi begynder dagen med en tur til Bad Harzburg, hvor der venter os en (”barrierefrei”) gåtur blandt trætoppene under Burgberg inden vi tager med svævebane op til toppen. Efter at have set landskabet lidt ovenfra, sætter vi kursen mod Goslar, der er er kendt for sine fine bindingsværks- huse og Marktplatz med det flotte Rådhus. En lokal guide tager os med på en byrundtur (også til fods) og viser os byens vigtigste seværdigheder.

                                

Herefter bliver der tid til frokost og oplevelser på egen hånd, inden bussen midt på eftermiddagen kører via Altenau til Torfhaus, hvorfra man i mange år kunne se over til Brocken (Bloksbjerg) uden at det var muligt at komme nærmere. Her holder vi kaffepause, inden vi fortsætter til landsbyen Elend, hvor vi holder en kort pause ved Tysklands mindste trækirke, bygget 1897.

                                

Kl. 19.00  Middag på restaurant i/nær Quedlinburg

Fredag d. 29. august

Kl. 08.00  Efter tidlig morgenmad afrejse fra Quedlinburg og farvel til Harzen. Vi sætter kurs mod Hamborg – evt. med en kort pause undervejs.

Ca. 12.00  Ankomst Hamborg, hvor der i centrum nær Rådhuset og Alstersee bliver tid til frokost på egen hånd inden vi fortsætter mod Danmark.

Kl. 14.00  Afgang fra Hamborg via landegrænsen mod Bramdrupdam

Ca. 17.00  Ankomst Forum Kolding, Bramdrupdam – herfra videre mod Støvring med kort aftenspause undervejs.

Ca. 20.00  Hjemkomst Olesens Busser, Hobrovej 172, Støvring

Ret til ændringer forbeholdes 

                                

Priser:

  • Pris pr. person i dobbeltværelse:               5.445,- kr.
  • Tillæg for enkeltværelse:                            1.200,- kr. 
  • Storebæltsrabat pr. person:                        250,- kr.*  
  • *) Bosiddende øst for Storebælt           

Grundprisen inkluderer:

  • Bustransport i 5 dage med 1 chauffør
  • 4 overnatninger inkl. morgenmadsbuffet
  • 3 middage
  • Udflugter og entreer (dog ikke hængebro, drypstenshuler & Schloss Wernigerode)
  • Dansk rejseleder
  • Alle obligatoriske afgifter

Grundprisen inkluderer ikke yderligere måltider, drikkevarer m.v.

 

Tilmelding/betaling:

Sker på www.fogtrejser.dk/tilmeldingsblanket Husk under bemærkninger at oplyse ønske om påstigningssted samt evt. tilmelding til besøg i Rübeland drypstenshuler og Schloss Wernigerode.

Efter modtagelse af tilmelding fremsendes 2 fakturaer – den ene på depositum, 2.000 kr. pr. person til betaling ved modtagelsen; den anden til betaling ultimo juni 2025.

Rejseforsikring:

Det gule sundhedskort dækker ikke udenfor Danmark. Afbestillings- & rejseforsikring, der dækker sygdom før og under rejsen samt hjemtransport bør derfor tegnes inden betaling af depositum. Kontakt dit forsikringsselskab eller spørg Fogt Rejser. Det blå EU-sygesikringskort bør medbringes.

Indkvartering:

Ønsker man som enerejsende at dele værelse med en anden, er dette muligt såfremt en anden enerejsende af samme køn har samme ønske. Ellers opkræves enkeltværelsestillæg — også såfremt en af personerne melder fra p.g.a. sygdom el. lign.

Buskvalitet:

Vi kører i røgfri 4-stjernet langtursbus med luftaffjedring, hvilestole med klapborde og fodstøtter, toilet, køkken og køleskab, radio/Cd-spiller m. mikrofon og video

 

Rejserne gennemføres i.h.t. vore almindelige betingelser, der vedlægges faktura