Bruxelles 27.-30. april 2022

 

 

Med Venstre og LOF til

Bruxelles

27.-30. april 2022

Venstre i Region Sjælland og LOF Lolland-Falster tilbyder i samarbejde med Fogt Studie- & Grupperejser denne spændende rejse til EU og NATO i Bruxelles. Rejsen gennemføres som busrejse med afrejse fra Høje Taastrup st. og mulighed for påstigning undervejs mod Rødby.

Udskriv printervenlig PDF-fil

Vil du hellere rejse med fly ud eller hjem eller begge veje – se under praktiske oplysninger.

I Bruxelles besøger vi Europa-Parlamentet, hvor vores egen Linea Søgaard-Lidell tager imod og fortæller om arbejdet i EU's folkevalgte forsamling. Derudover besøger vi Greater Copenhagen EU Office, hele Østdanmarks ”ambassade” i Bruxelles ligesom Den faste Danske Repræsentation ved EU tager imod.

Vi har endvidere haft held til at få en aftale om et besøg hos NATOs politiske hovedkvarter. Opbakningen til NATO og sammenholdet medlemslandene imellem udsættes i disse år for pres fra vores østlige naboer. Det bliver spændende at få en aktuel sikkerhedspolitisk vurdering.

Hvis du har lyst til at høre mere om EU og NATOs betydning for os i de kommende år og samtidig har lyst til at opleve Europa i godt selskab med andre Venstrefolk, så tag med på
denne rejse til Bruxelles. Der bliver god tid til at snakke og hygge sig undervejs. Tilmelding: Se under praktiske oplysninger.

Onsdag d. 27. april
Kl. 06.30 - Afrejse fra Ølby station (mulighed for parkering).
Undervejs mod Rødby mulighed for påstigning i.h.t. nærmere aftale.

kl. 08.10 - Afrejse fra Rødby med Scandlines

ca. 09.00 - Ankomst Puttgarden – herfra fortsætter vi mod Bruxelles via Hamborg, Bremen
og Holland med passende pauser undervejs.

Ca. 20.00 Ankomst Hasselt – indkvartering på Park Inn Hasselt, 1 overnatning

 

Torsdag d. 28. april
Kl. 08.30
- Busafgang fra Hasselt til Europa-Parlamentet. Møde med en eller flere af Venstres MEP’ere samt forevisning af Plenarsalen (parlamentssalen).
Frokostpause på egen hånd i EU-kvarteret

Kl. 13.30 - Besøg på Den danske EU-repræsentation, altså Danmarks ambassade til EU.

Kl. 14.30 - Besøg hos Greater Copenhagen EU Office, hvor vi får en orientering om kontorets funktion og rolle i forholdet til EU-institutionerne.

 

Efter dagens program er slut, bliver der tid til en ”panorama”byrundtur i bus, hvor vi ser Bruxelles vigtigste seværdigheder og institutioner. Herefter er resten af dagen fri til at oplevelser på egen hånd på og nær Grand Place.
Om aftenen evt. fælles middag i centrum – ej inkl. i pris (30-35 € pr. person).

 

Fredag d. 29. april
Kl. 09.00
- Afrejse fra hotellet til NATOs hovedkvarter, der er beliggende udenfor Bruxelles.

Kl. 10.00 - Besøg i NATO med en sikkerhedspolitisk og en militær orientering ved medarbejdere fra den danske repræsentation ved NATO. Herefter mulighed for at købe frokost i NATOS kantine.
Efter frokost forlader vi NATO og Bruxelles med et par timers kørsel gennem Holland til vort overnatningshotel i det vestlige Tyskland, hvor aftensmaden venter.

 

Lørdag d. 30. april
Efter morgenmad fortsætter vi til den gamle Hansestad, Bremen, hvor vi holder pause i byens centrum.
Herefter går turen videre nordpå via Hamborg og hjem mod Danmark med indkøbspause i Heiligenhafen.

Ca. 19.30 Ankomst Rødby. Herfra videre nordpå med ankomst Ølby ca. 21.00.

Ret til ændringer forbeholdes.

Priser pr. person:
Grundpris i dobbeltværelse  3.995,- kr.
Tillæg for enkeltværelse  1.450,- kr.

 

Grundprisen inkluderer:

Med bus:

  • Bustransport i 4 dage
  • 2 overnatninger i Belgien inkl. morgenmad
  • 1 overnatning i Tyskland inkl. halvpension
  • Fagligt program som anført
  • Dansk rejseleder
  • Alle afgifter færgebilletter og inkl. dansk moms

Grundprisen inkluderer ikke: Evt. entreudgifter, øvrige måltider, drikkevarer og lign.

 

Praktiske oplysninger

Tilmelding/betaling: Til Fogt Studie- & Grupperejser – nemmest på www.fogtrejser.dk/tilmeldingsblanket
Find den ønskede rejse og udfyld blanketten”.
Du er selvfølgelig også velkommen til at kontakte os telefonisk på tlf. 6914 1300 eller på mail til rejsmed@fogtrejser.dk.
Efter modtagelse af din tilmelding fremsender vi faktura på depositum, 1.000 kr. samt evt. sygdomsafbestillingsforsikring. Restbeløbet faktureres til betaling 61 dage før afrejsen.

Vedr. COVID-19: Deltagelse i vore rejser forudsætter naturligvis, at du som rejsende er i besiddelse af et Corona pas (dvs. som udgangspunkt har taget imod de tilbudte vacciner) og undervejs iagttager de lokale COVID-19 regler.
Vore rejser gennemføres under forudsætning af, at det i programmet annoncerede program rent praktisk kan gennemføres i overensstemmelse med lokale regler, således at formålet med rejsen ikke går tabt. I tilfælde af lokale krav til at tage en test undervejs på rejsen, vil en evt. udgift hertil påhvile den rejsende. Rejser til destinationer, hvortil Udenrigsministeriet fraråder rejser, bliver ikke gennemført og berettiger til – ligesom ved aflysning pga. af tabt formål – at kunden får refunderet det indbetalte beløb.

Rejseforsikring: Det gule sundhedskort dækker kun i Danmark. Rejseforsikring, der dækker sygdom og hjemtransport skal derfor tegnes inden afrejsen. Kontakt dit forsikringsselskab eller spørg Fogt Rejser. Det blå EU-sygesikringskort skal medbringes.

Hotelkvalitet: Undervejs bor vi på 3-stjernede hoteller. Alle værelser med bad/douche, radio/tv og telefon. Alle hoteller har ligeledes restaurant, bar og mødefaciliteter.

Indkvartering: Ønsker man som enerejsende at dele værelse med en anden, er dette muligt såfremt en anden enerejsende af samme køn har samme ønske. Ellers opkræves tillæg for enkeltværelse – også såfremt den ene af personerne melder fra pga. sygdom eller lign.

Buskvalitet: Vi kører i røgfri 4-stjernet langtursbus med luftaffjedring, hvilestole med klapborde og fodstøtter, toilet, køkken og køleskab, wi-fi, radio/CD-afspiller m. mikrofon og video.

Flytransport: Det er muligt at bestille rejsen med fly ud eller hjem eller begge veje. Tidligste udrejse fra København torsdag d. 28. april er med Brussels Airlines med ankomst Bruxelles kl. 09.05. Det påhviler den rejsende selv at komme til Europa-Parlamentet, hvor besøget starter kl. 10.00. Ved senere ankomst kan ikke garanteres for adgang til Europa-Parlamentet.
Hjemrejse fredag d. 29. april kan fx være med SAS kl. 17.35. Her vil flyrejsende køre med bussen til Bruxelles lufthavn, hvorefter bussen fortsætter mod Tyskland.
Kontakt Fogt Studie- & Grupperejser på tlf. 6914 1300 for nærmere om de forskellige muligheder.

Rejsen gennemføres i.h.t. vore almindelige betingelser der vedlægges faktura.

Flemming von Würden Petersen
Skoleleder for LOF Lolland Falster
Tlf. 2140 4358

Mogens Jensen
Europaudvalgsformand Sjælland
Tlf. 2320 4632

Fogt Studie- & Grupperejser, Vingevej 2, DK - 4760 Vordingborg
Tlf./Phone
+45 69 14 13 00
E-mail:
rejsmed@fogtrejser.dk - Web: www.fogtrejser.dk
CVR-nr.: 16212385 - Reg. Nr. 400 i Rejsegarantifonden