Det ukendte Portugal

Udskriv printervenlig PDF her

På denne rejse oplever vi det ”ukendte” Portugal, hvor masseturismen ikke er nået til, men som alligevel er fyldt med historie, kultur og storslåede landskabsoplevelser.
Rejsen kan gennemføres i februar-april eller september-november, hvor klimaet er behageligt for os nordboere og velegnet til at rejse i.

Under opholdet bor vi på Hotel Santarem****, der har alle nødvendige faciliteter og serverer det bedste af Portugals landkøkken. På rejsen medfølger dansk rejseleder samt portugisisk chauffør.

 

Santarem er en provinsby med ca. 30.000 indb. centralt beliggende i Portugal ud til Tejo-floden, ca. 90 km nordøst for Lissabon – et perfekt udgangspunkt for udflugter til forskellige egne af Portugal.
Lissabon, Portugals hovedstad er naturligvis et ”must” og illustrerer på bedste vis landets storslåede historie først som kolonimagt og sidenhen Europas fattiggård i vest. Udover en byrundtur bliver der også her tid til oplevelser på egen hånd.
Derudover indeholder programmet en heldagsudflugt til Marvao og Castello de Vide på grænsen til Spanien, hvor historien taler sit eget tydelige sprog.

   

En anden heldagsudflugt går til Fatima, portugisernes pilgrimsby (som Lourdes i Frankrig) og forsætter til Nazaré, en fiskerby i 2 etager ved Atlanterhavet og slutter af i Obidos, en ”kunstnerby”, der traditionelt har stået under de portugisiske dronningers beskyttelse.

Naturligvis bliver der også tid til at slappe af i Santarem, hvor en lokal guide gerne viser byen frem. Og i det ”rigtige” Portugal – skal vi naturligvis også besøge en vinbonde, der gerne stiller op med rundvisning og smagsprøver…..!

Rejsen er lagt an som en 5-dages rejse, men kan naturligvis forlænges for en beskeden merpris, såfremt dette ønskes.

Ruten København-Lissabon beflyves pt af henholdsvis Norwegian & TAP (det nationale portugisiske flyselskab). Ved afrejse fra jyske lufthavne fx med flyskifte i Amsterdam, Frankfurt eller Paris.

 

Pris pr. person v. 30 delt.:  5.795,- kr.
Delepris v. 15 delt::           5.995,- kr.
Tillæg for enkeltværelse:    800,- kr.

 

Grundprisen inkluderer:

  • Flytransport København-Lissabon/retur
  • 4 overnatninger i dobbeltværelse på Hotel Santarem**** med halvpension.
  • Alle udflugter
  • Danske rejseleder
  • Alle obligatoriske afgifter inkl. dansk moms

Hotel Santarem er et nyere 4-stjernet hotel beliggende i udkanten af byen. Alle værelser med Bad/Douche, radio/tv, telefon og minibar.  Se evt. www.santaremhotel.net