Stockholm, Tallinn og Riga

Udskriv printervenlig PDF-version
Vi lærte i skolen, at Dannebrog faldt ned fra himlen under slaget ved Reval (datidens navn for Tallinn (danskerborgen) i 1219. Men ellers er der grænser for, hvor meget vi kender til vore naboer på den anden side af Østersøen. Men både Tallinn og Riga har meget at byde på med gamle historiske bykerner, der efter mange års forfald i dag er genopbygget og værd at besøge.
At begge byer er hovedstæder i henholdsvis Estland og Letland med de muligheder det giver, gør bestemt ikke oplevelsen ringere. For få år siden besat af Sovjet – i dag fuldgyldige medlemmer af EU.
Sejlturen over Østersøen er en oplevelse i sig selv. Vi sejler med Tallinks Romantika eller Victoria mellem Stockholm og Tallinn. Mellem Riga og Stockholm sejler vi med Isabelle – alle dejlige skibe med alle de faciliteter, man kan ønske sig. På både ud- og hjemrejsen er den store aften- og morgenbuffet inkluderet – så måske kan alle sanser blive mættet!

I både Stockholm, Tallinn og Riga er inkluderet en byrundtur med informationer om byernes historie og de nutidige forhold. Og alle byer har flere gode museer, der kan friste både kunst- og historie interesserede. Undervejs I Estland får vi 2 overnatninger og dermed en fridag på et dejligt hotel, der ligger et stenkast fra Østersøen med mulighed for en dukkert, gåture langs stranden og ellers ren afslapning.
Der er således lagt op til masser af oplevelser på denne rejse til Sverige, Estland og Letland.
Priser
Pris pr. person i dob.vær.: 4.445 kr.
Tillæg for enkeltværelse: 1.300 kr.
Tillæg for udvendig kahyt: 800 kr.
Grundprisen inkluderer:
- Bustransport i 6 dage
- 1 hotelovernatning på 3-stjernet hotel i Stockholm inkl. halvpension
- 2 overnatninger på Tallinks færger i indv. dob.kahyt inkl. 2 aften. Og 2 morgenbuffet
- 2 overnatninger på hotel i Estland i dob.vær. inkl halvpension
- Dansk rejseleder
- Alle obligatoriske afgifter